Ofte stillede spørgsmål

FAQ

Vi forsøger her at svare på de spørgsmål vi ofte får. Har du et spørgsmål du ikke finder svar på her er du velkommen til at skrive, chatte eller ringe til os. 

Hvor leverer i henne?
Skiirr.com leverer ski i Østrig til områderne i og omkring:

  • Wagrain
  • Bad Gastein
  • Schladming
  • Zell am See

Det vil sige, alle de steder hvor du kan bo, i nærheden af de ovennævnte destinationer. Få et overblik her over vi leverer.
Er der den mindste tvivl om, hvor vi leverer ski og udstyr til, eller har du andre spørgsmål, så er du mere end velkommen til at skrive til os på chatten eller på vores mail ski@skiirr.com, så vender vi lynhurtigt tilbage.

Kan vi afhente udstyret hos jer?
Ja, det kan i godt. Vi har vores store lager i Altenmarkt im Pongau, en mindre by ca 10 minutters kørsel fra Wagrain.

Vi vil dog meget gerne levere direkte til jer ude på jeres skidestination.

Hvordan vælger jeg den rette “Skipakke”?
Når du vælger hvilken “skipakke” du ønsker, afhænger dette af din skistil eller dit niveau. Hvem skiene henvender sig til står overskueligt angivet under de 6 forskellige “skipakker”.
Til voksne tilbyder vi 3 forskellige “Skipakker”.

  • Premium Elite Ski er til den garvede skiløber, der vil have det bedste af det bedste.
  • Premium Guld Ski er til den let øvede til øvede skiløber, der går op i komfortabelt skiløb med god carving.
  • Premium Sølv Ski er til begynderen og den uøvede skiløber.

Er der nogle særlige forhold vi skal være opmærksomme på, skriver du det blot i din booking i kommentarfeltet. Vi læser ALLE kommentarer.

Hvordan finder jeg den rigtige størrelse skistøvle?
Under din booking af ski beder vi dig også om at indtaste din skostørrelse, hvis du skal leje skistøvler. Her skal du blot skrive din almindelige skostørrelse.
Ved booking af skistøvle kan du tilvælge ‘brede lægge’, hvis dette er tilfældet.

Hvad nu hvis mine skistøvler ikke passer?
I det tilfælde at dine skistøvler ikke passer, så kontakter du os blot via enten SMS, telefon, mail eller chat. Så aftaler vi at mødes ved din lejlighed/dit hotel eller ved en lift, så du hurtigt er klar til at komme på pisten.

Jeg føler virkelig at jeg har brug for at se og røre og prøve udstyret først, hvad gør jeg?
Måske er skiirr.com så bare ikke det rette for dig. Hvis du elsker køen og lugten nede i skibutikken skal du vælge det. Vi tilbyder at du kan komme forbi vores lager og prøve evt. støvlerne inden du afhenter dem. Men vi har ikke en butik med Hestra handsker og Oakley Goggles du kan kigge på:-)

Jeg synes det er usikkert med jer fordi i ikke har en butik hvor jeg kan bytte mit udstyr hvis det går i stykker?
Hvor ofte er det egentlig sket for dig eller en du kender at udstyret er gået i stykker?
Hvis udstyret går i stykker er det jo desværre oftest fordi der er sket en ulykke.
Skulle det ske at dit udstyr går i stykker, så ring eller skriv til os. I det tilfælde kommer vi meget hurtigt og i langt de fleste tilfælde vil vi kunne være ved dig inden for en time.

Hvordan fungerer det, hvis jeg har mine egne skistøvler med?
Hvis du medbringer dine egne skistøvler, skal du finde din skistøvles længde i mm eller cm, hvilket er angivet på siden, hælen eller bunden af din skistøvle. Se eventuelt videoen om, hvor du kan finde din støvles længde her.
Vi har brug for at kende din skistøvles længde, så vi kan indstille bindingerne på dine ski.

Hvorfor skal i kende min højde og vægt?
Vi har også brug for, at du indtaster din højde og din vægt. På denne vis kan vi finde den rette længde til dine ski og få indstillet bindingerne korrekt på skiene.

Hvordan finder jeg den rette størrelse hjelm?
Under indtastning af oplysninger ved leje af ski tilbyder vi også, at du kan leje en skihjelm.
Mål dit hoved med et målebånd. Placér målebåndet lige over ørerne, og sørg for at det er lige på hovedet (vandret). Hvis du er i tvivl om 2 størrelser, vælg da den største hjelm. Husk at du kan justere alle hjelme bagpå.

Voksen:
Extra Small/Small passer til hovedmål 52-55 cm
Medium/Large passer til hovedmål 54-58 cm
Large/Extra Large passer til hovedmål 59-63 cm

Barn:
Extra Small passer til hovedmål 51-54 cm (Alder ca. 3-8 år)
Medium/Large passer til hovedmål 53-56 cm (Alder ca. 8-14 år)

Hvor stiller i mit lejede udstyr?
Som udgangspunkt placerer vi dine ski og udstyr i skidepotet på dit hotel eller din lejlighed. Er der ikke et skidepot ved dit hotel eller lejlighed, finder vi et godt sted til dine ski og udstyr, stiller det der og giver dig besked om, hvor du kan finde dit udstyr. Vi tager altid et billede af ski og udstyr og sms’er til dig. Så ved du, at udstyret er afleveret, og du modtager information om, hvor det er placeret. På denne måde har du mobilnummeret til den af vore dygtige medarbejdere, der har afleveret dine ski. Så er det også nemt for dig at kontakte os, hvis du har nogle spørgsmål.
På alt udstyr vil der være påsat navn, så der ikke er nogen forvirring, hvis i er flere der har bestilt udstyr sammen.

Hvis vi er flere, der bestiller sammen, hvordan ved vi så, hvilke ski og udstyr der er til hvem?
På alt udstyr vil der være påsat navn, således vil der heller ikke være nogen forvirring, hvis i er flere der har bestilt udstyr sammen.

Vi er en gruppe, giver i rabat?
Ja det gør vi, se vores sider her om skileje til grupper

Hvad nu hvis jeg ønsker at bytte noget udstyr?Vores dygtige dansktalende team i Østrig kommer i det tilfælde hurtigst muligt med nyt udstyr. Kontakt dem blot via SMS eller ring til dem på deres danske mobilnummer. Alle mobilnumre er at finde på hjemmesiden under “Kontakt os” eller “Om os” hvor du også kan se billeder af folkene bag skiirr.com. I er også altid meget velkomne til at skrive til os på ski@skiirr.com

Hvornår i bookingprocessen angiver jeg min feriedestination?
Når du har indtastet de personer, du ønsker at bestille udstyr til, trykker du på “Gå til bestilling”. Her kan du se en oversigt over, hvad du har bestilt. Her indtaster du den adresse, som udstyret skal leveres til på feriedestinationen. Er der nogle særlige forhold vi skal være opmærksomme på, skriver du det blot i kommentarfeltet. Vi læser ALLE kommentarer.

Nu har jeg booket mine ski og udstyr hos jer online, hvad nu?
Læn dig tilbage :-)
Vi sørger for at ski og udstyr ankommer aftenen før til adressen på din feriedestination, så du er klar til at komme på pisten, så hurtigt som muligt. Er der ikke et skidepot ved dit hotel eller lejlighed (det er der altid!), finder vi et godt sted til dine ski og udstyr. Vi tager altid et billede af ski og udstyr og sms’er til dig. Så ved du, at udstyret er afleveret, og du modtager information om, hvor det er placeret. På denne måde har du mobilnummeret til den af vore dygtige medarbejdere, der har afleveret dine ski. Så er det også nemt for dig at kontakte os, hvis du har nogle spørgsmål.
På alt udstyr vil der være påsat navn, så der ikke er nogen forvirring, hvis i er flere der har bestilt udstyr sammen.

Vi skal hjem igen, hvad gør vi med udstyret?
Når din ferie er slut, stiller du skiene og udstyret samme sted, som du modtog det, så kommer vi og henter det samme aften eller næste morgen. Det bliver ikke nemmere.

Hvem står bag skiirr.com?
Du kan læse mere om holdet bag skiirr.com under punktet “Om os”.

Hvad med forsikring af skiene?
Hos skiirr.com er alt udstyr forsikret, og der kommer derfor ikke en ekstra regning oveni beløbet, hvilket ellers er normalen når man booker ski.

Hvornår er der nogen på kontoret?
Som regel er på kontoret i Kolding fra 0800 til 1700, og vores lager i Altenmarkt er bemandet døgnet rundt, men med åbent fra 0730 til 2100 ca. Du kan altid få fat i en af os på mailen hvis der er særlige ønsker eller i ønsker at mødes med os.
Os der er “bag” skiirr.com er stort set altid online i et eller andet omfang. Har du behov for at ringe kan du altid ringe til Jesper Weltström på +4531650808, svarer Jesper ikke lige der så skriv en SMS eller læg en besked så svarer han helt sikkert lyn hurtigt, det er en arbejdsskade og noget der følger med at være iværksætter.